Nordisk Institut

Dette er et opråb til alle danske virksomheder. Danmark bør være et foregangsland inden for en lang række områder, deriblandt miljøet. Vi kunne uden tvivl diskutere en lang række punkter, som virksomheder i Danmark kunne forbedre, for at sikre vores klode. Det er nemlig virksomhederne og konsumenterne, der har magten over miljøbevidste ændringer. Politikerne kan lave lovændringer, men hvad der sker i den virkelige verden har de intet at gøre med. Danske virksomheder bør fokusere på:

• Miljørigtig produktion
• Transport/Levering af varer
• Papirspild
• Varme/El/Vand på kontorerne

Jeg vil dog i dette debatindlæg bede de danske virksomheder fokusere på det store papirspild, der foregår. I Danmark er der i følge CVR-registret 700.000 registrerede danske virksomheder. Her i blandt er selvfølgelig forskellige virmsomhedstyper:

• Butikker
• Håndværkere
• Marketing
• Webshops
• Konsulenthuse
• Restauranter og mange flere

Alle virksomheder giver deres kunder en faktura eller kvittering med køb af varer. Det er selvfølgelig forskellig, hvor ofte forskellige virksomheder lavet et salg, men lad os regne med hver virksomhed laver 100 fakturaer/kvitteringer pr. år. Så kommer diverse bilag dertil, men dem vil jeg ikke tage højde for her. Det giver årligt 70.000.000 stykker papir. Et stykke A4 papir vejer ca. 5 gram. Regnestykket bliver:

700.000 * 100 = 70.000.000

70.000.000 * 5 g = 350.000.000 g

350.000.000 g / 1.000 = 350.000 kg

350.000 kg = 350 t

Det er et enormt papirspild på 350 tons blot på fakturaer/kvitteringer. Der er så mange virksomheder, der bruger excel/word til deres fakturering. Der printer papir og kvitteringer hver eneste dag. I stedet burde alle danske virksomheder bruge et online “cloud-baseret” regnskabsprogram, der alle dokumenter er elektroniske. Pr. tons produceret papir går der ca. 24 træer til. Det vil sige vi kunne spare 8.400 træer pr. år. blot på at bruge et online regnskabsprogram i stedet. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange træer, der går til på dette i resten af verden. Blot i Tyskland ville besparelsen være endnu større. Heldigvis er tyskerne langt foran på denne front, hvor mange virksomheder allerede bruger online redskaber. Du kan læse mere her: http://www.deutscherechnungsvorlage.de/rechnungsprogramm-warum-in-der-cloud/

Mange danskere går deres egen vej og starter deres egen virksomhed. Der er sket et sandt boom inden for antallet af nystartede virksomheder i 2014.

dr.dk skriver, at der bliver stiftet 500 nye virksomheder om ugen i Danmark og det er langt flere end de foregående år. Vi skal helt tilbage til før finanskrisen for at finde et ligeså højt tal. Læs artiklen her: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2014/07/14/082445.htm

Det er i særdeleshed den nye selskabsform IVS, der løfter antallet af nystartede virksomheder. Det har været muligt at starte et IVS siden årskiftet. IVS står for iværksætterselskab og er egentlig et slags anpartsselskab. En stor fordel ved et IVS er, at alle har mulighed for at stifte det. Det koster nemlig kun én krone at starte, mens et anpartsselskab koster 50.000 kroner i indskudt kapital.

Det er faktisk en stor fordel, fordi der gælder de samme regler for et IVS som for et anpartsselskab. Det vil sige, at du kun hæfter for den mængde kapital du har skudt ind i virksomheden – og altså, ikke for virksomhedens forpligtelser. Det er dog stadig klart at et regnskabsprogram er en stor hjælp til at bevare overblikket.

Da IVS’et er en slags anpartsselskab, så gælder der selvfølgelig nogle specifikke regler. Du skal som minimum spare 25 procent af overskudet op årligt indtil du har sparet 50.000 kroner op. Derefter vil IVS’et overgå til at være et anpartsselskab i stedet. Først herefter må du trække noget af virksomhedens overskud ud. (Læs mere om IVS her)

Social dumping handler om forhold hvor udenlandsk arbejdskraft ansættes uden de samme vilkår der er aftalt på arbejdsmarkedet. Det foregår oftest i byggebranchen, hvor mange udlændige der leder efter job i Danmark ansættes til en langt lavere løn end den der er aftalt mellem branchen og fagforeninger.

Udenlandske og danske virksomheder synder

Selvom regeringen arbejder på en forbedring af vilkårene for den udenlandske arbejde, så er der rigtig mange både udenlandske og danske virksomheder der ikke overholder regler omkring skat og sikkerhed. Regeringen har nemlig med finansloven i 2012 lagt fokus på problemet og det samme har flere danske fagforeninger. Det virker dog som et hårdt og sejt træk, der skal til for at overvinde den sociale dumping.

Hvordan forhindres social dumping?

Der er flere institutioner og myndigheder involveret i kampen imod social dumping. Blandt andre er Arbejdstilsynet, politiet og SKAT en del af indsatsen. Det er vigtigt at sikre arbejdsvilkårene på arbejdsmarkedet og derfor er det et vigtigt tiltag.

Et af de tiltag der bliver taget er, at Arbejdstilsynet, politiet og SKAT vil foretaget en række uvarslede tjek af arbejdspladser rundt om i Danmark. Gennem dette tiltag håber de tre myndigheder på at kunne udvikle samarbejdet på kryds og tværs og derved forhåbentlig minimere den sociale dumping.

Miljø er et af de helt centrale områder når det kommer til virksomhedsetik. Alle virksomheder bør have miljøet i bagtankerne når de laver forretning. Det er hos mange nordiske forbrugere blevet et af de meget vigtige tiltag en virksomhed kan gøre sig – og det er godt!

Co2-neutralitet er varm luft

Hvad få ved er, at mange virksomheder kaster om sig med ord som Co2-neutral hjemmeside og andre meget fine betegnelser. Men virkeligheden er, at de færreste virksomheder rent faktisk er klar over hvor meget deres hjemmeside eller forretning forurener. Derfor kan Co2-neutralitet nogle gange være det rene varme luft!

Det er vigtigt at understrege at det selvfølgelig er en god ting når virksomheder går op i miljøet. Men vi er nødt til at være kritiske overfor dem der kun bruger det som et ”selling point”. I den slags tilfælde kaldes det ”greenwashing”.

Hvad er greenwashing så?

Greenwashing betyder, at en virksomhed markedsfører sig på at have en grøn profil uden at der rent faktisk er hold i det. Nogle virksomheder bruger altså grøn marketing uden egentlig at gøre noget godt for miljøet. Det kan være svært at gennemskue hvilke virksomheder der rent faktisk yder en meget vigtig og bæredygtig indsats.

Et eksempel på greenwashing er CFC-free-mærkatet på køleskabe. Mærkatet betyder, at køleskabet ikke indeholder kølevæsken freon, som er meget skadelig for miljøet. Problemet er bare, at freon har været forbudt i 30 år, og derfor er alle køleskabe faktisk freonfri. Det virker jo logisk for enhver, at produkter ikke indeholder ulovlige dele. Mærkatet giver derfor forbrugeren en falsk tryghed, hvis man ikke kender til mærkatet i forvejen.

Derfor skal man som forbruger ikke sluge alting råt og det er en god idé at væbne sig med almindelig sund fornuft når man begiver sig ud i forbruger-junglen.

http://ge.tt/press/gett-acquired-by-economic-accounting

Virksomheden bag regnskabsprogrammet e-conomic har købt den danske startup Ge.tt. Købet skal ses som første skridt i e-conomics ambitiøse opkøbsstrategi, som skal gøre virksomheden til en af verdens førende udbydere af online regnskabssystemer. Målet er at opkøbe virksomheder, som supplerer e-conomics kerneprodukter inden for online regnskabsprogrammer. Strategien er udviklet i samarbejde med e-conomics nye ejer, den velkonsoliderede, internationale investeringsfond HgCapital, som har afsat 2 milliarder pund til støtteopkøb for sine porteføljevirksomheder.

læs hele pressemeddelelsen på http://ge.tt/press/gett-acquired-by-economic-accounting/dk

Der er mange måder at opgøre hvad den egentlige værdi af en kunde er, og fælles for dem alle er at de enten er meget upræcise, eller at de er umulige at arbejde med fordi de varierer for meget.

Men man bliver nødt til at nå frem til et brugbart tal hvis man vil bruge online marketing til at værge nye kunder, for hvor meget må en kunde koste?

Der er mange trafikkilder, man kan købe trafik fra, og der er rigtigt mange udbydere, der kan hjælpe dig med at bruge dine penge, men hvilke former for trafik er bedst og kan man overhovedet sige, at en trafikkilde er den eneste rigtige, eller er et mix den rette løsning. Hvad sker der med trafikken, når den rammer websiden? Hvilken trafik bliver til kunder? Hvilket forløb har en ny kunde været igennem?

Problemformulering

Et firma ønsker at vokse via online marketing, hvor vi driver relevant trafik til deres hjemmeside, trafik der skal blive til nye kunder. Men hvilke trafikkilder giver den mest relevante trafik, i forhold til den pris firmaet betaler for den enkelte besøgende, og hvad tjener firmaet på besøgende fra de forskellige trafikkilder? Hvordan kan man skabe og forøge trafikken fra de forskellige kilder? Hvordan kan man analysere data for de forskellige trafikkilder og skabe holdbare analyser, som fremtidige beslutninger kan tages på baggrund af?

Afgrænsning

Jeg vil udelukkende forholde mig til følgende trafikkilder:

1. Organisk trafik
2. AdWords
3. Retargeting
4. Display

Jeg vil forsøge at give et retvisende billede af, hvordan disse trafikkilder bliver til, og hvordan de spiller sammen. Gennem analyse af data fra Google Analytics, AdWords og de månedlige rapporter, vil jeg vurdere, hvad den virkelige værdi er af besøgende fra de forskellige trafikkilder, og sætte det i relation til prisen på den enkelte besøgende.